Tour de France facts

Hvert år, tre uger i juli, sidder cykelentusiaster verden over trofast foran TV’et, når verdens hårdeste cykelløb kører over skærmen. Dette års Tour de France er den 104. udgave, og i den anledning har vi samlet 20 interessante facts om Touren til dig!

1. Starten på Tour de France

Det var journalisterne Géo Lefévre og Henri Desgrange, som kom på idéen til Tour de France. Der var dog en bagtanke, da Tour de France egentlig skulle bruges til at skaffe flere læsere til magasinet L´Auto. Planen var, at cykelløbet skulle varer i tre uger – ligesom vi kender det i dag, dog havde kun 15 ryttere tilmeldt sig otte dage inden start. Det blev derfor hurtigt besluttet, at løbet kun skulle vare seks køredage og et par hviledage. Det første Tour de France fandt sted i 1903.

2. En værre en

Maurice Garin, som vandt Tour de France i 1903, har ikke altid haft rent mel i posen. 1904 var året, hvor Maurice Garin blev diskvalificeret fra Tour de France, da han sammen med Lucien Pothier snød og tog toget. Garin havde også en stor kærlighed til vin, og var berygtet for altid at køre rundt med en flaske vin i sin taske.

3. Alkohol i sadlen

Apropos vin og alkohol, det er forbudt at drikke alkohol, mens man sidder i sadlen til Tour de France, da det anses som en form for doping. Dog var det indtil 60’erne meget normalt at tage en tår under løbet for at dulme smerterne.

4. Den første Tour de France rute

Sådan så den første Tour de France rute ud:

  • 1. etape: Paris-Lyon – 467 km
  • 2. etape: Lyon-Marseille – 374 km
  • 3. etape: Marseille-Toulouse – 434 km
  • 4. etape: Toulouse-Bordeaux – 268 km
  • 5. etape: Bordeaux-Nantes – 425 km
  • 6. etape: Nantes-Paris – 460 km
  • 5. Røde og hvide prikker

    Bjergkonkurrencen blev indført i 1933, men den prikkede bjergtrøje så først dagens lys i 1975. Hvorfor er der røde polkaprikker på? Tjo ser du, trøjens sponsor var en chokoladebar-producent, hvor indpakningen på chokoladerne var hvid med store røde polkaprikker.

    6. Smukke Champs-Elysées

    I 1975 slutter feltet for første gang på Champs-Elysées, der sidenhen er blevet et symbol på Tour de France.

    7. Den første dansker i gul trøje

    I 1983 blev Kim Andersen den første dansker til at erobre den gule trøje. Han forsvarede den herefter i fem dage. Kim Andersen kan være stolt over, at han for alvor satte Danmark på Tour de France kortet.

    8. Du er ikke alene ...

    Hvert år ser mere end 3.5 millarder mennesker verden over Tour de France i TV’et.

    9. Ørnen fra Herning

    Udover at være vinder af Tour de France i 1996, så er Bjarne Riis også kendt for sit temperament. I 1997 oplevede han store problemer med sin specialdesignede cykel. Han blev så frustreret, at han kylede den ind i vejkanten.

    10. Tour Féminin

    De franske alper er ikke kun forbeholdt de mandlige rytter, også kvinderne har kørt landvejene tynde. I 1984 blev den første udgave af kvindernes Tour de France, også kaldet Tour Féminin, en realitet. Marianne Martin fra USA blev den første kvinde på sejrsskamlen.

    11. Så mange Carlsberg forbrænder rytterne

    Rytterne forbrænder i gennemsnit 5.500 kalorier per etape på Touren. Det svarer til at drikke 924 Carlsberg gennem alle 21 etaper. Man kan vist ikke andet end at forvente et brag af en afslutningsfest hos rytterne på søndag!

    12. Særprægede øgenavne

    Kært barn har mange navne, dette gælder også for flere at rytterne i feltet, som har fået tildelt særprægede øgenavne af deres holdkammerater.

  • Michael Rasmussen = Kyllingen fra Tølløse
  • Alberto Contador = El Pistolero
  • Peter Sagan = Terminator
  • Mark Cavendish = Manx Missile
  • Andre Greipel = Gorillaen
  • 13. Jeg er så glad for min cykel ...

    I løbet af Tour de France bliver der typisk anvendt tre typer af cykler: en til enkeltstarter; en let, fleksible cykel til bjergetaperne; samt en mere tung, aerodynamisk cykel til de flade etaper. Cyklen der bruges til bjergetaperne er den letteste og vejer ofte omkring 6,8 kg, hvilket er minimumskravet.

    14. En speciel gave til Rolf

    I 1996 sad Rolf Sørensen i en udbrydergruppe sammen med Richard Virenque og Luc Leblanc. Rolf formåede at slå sine konkurrenter på opløbsstrækningen. Dagen efter, inden etapestart, ankom en flok bønder med en ko til Rolf som gave på hans flotte præstation – rygterne går på, at koen endte hos den franske legende Bernard Hinault, da Rolf ikke kunne få den med hjem til Danmark, ærgerligt!

    15. Vandflasker i massevis

    Under Tour de France bliver intet mindre end 42.000 vandflasker brugt af rytterne!

    16. Det er sundt at svede, ikke?

    Nu hvor vi er ved vand, har du så også undret dig over, hvor meget sved rytterene producerer i løbet af Tour de France? Deres totale sved svarer til, at du ville kunne skylle ud i toilettet 40 gange!

    17. Den grønne trøje er grøn fordi ...

    Pointkonkurrencen blev indført i 1953, men det var først i 1968, at den grønne trøje blev en del af Touren. Men hvorfor er trøjen så grøn? Tjo, butikskæden som sponsorerede konkurrencen solgte haveredskaber, og så giver grøn vel sig selv?

    18. Træd i pedalerne

    Nogle ryttere kommer hurtigere frem end andre, men hvis vi siger, at rytterne i gennemsnittet træder pedalerne rundt 90 gange i minuttet, vil det svare til, at de i alt træder dem rundt 486.000 gange under hele Touren. Hvis du begynder at tælle nu, vil du højst sandsynlig først være færdig om en uge – så begynd bare at tælle allerede i dag.

    19. Ikke kun hårdt arbejde for rytterne

    Nu hvor vi er ved hårdt arbejde, har du så tænkt over, hvor mange dæk der egentlig bliver brugt under Tour de France? I løbet af den tre ugers lange Tour bruger rytterne tilsammen 792 dæk.

    20. Verdens hårdeste cykelløb

    Der er ingen tvivl om, at Tour de France er verdens hårdeste cykelløb. I løbet af de tre uger dækker rytterne en distance på imponerende 3.540 km. Det svarer til at cykle fra København til Alanya!

    Se vores store udvalg af racercykler her