Oplev glæden ved en ekstra hurtig elcykel

Oplev glæden ved en ekstra hurtig elcykel

Ekstra fart på elcyklen

Elcyklerne har efterhånden vundet indpas på de danske cykelstier, og de fleste, som kører rundt på en almindelig “havelåge” har prøvet at kigge misundeligt efter de cyklister, som overhaler dem uden sved på panden.

Men nu er det også blevet muligt at få endnu mere medvind på cykelstien. Det danske Folketing har nemlig vedtaget en ordning, som tillader ekstra hurtige elcykler på cykelstierne. De går under navnet Speed Pedelecs og kan skyde en fart på 20 km/t helt uden brug af pedalerne og en maksimal tilladt fart på 45 km/t. På en almindelig elcykel kræver det pedalkraft at nå 20 km/t, så på den måde kan man sammenligne en Speed Pedelec med en knallert. Men med den forskel, at du med en Speed Pedelec sidder på en klimavenlig kraftkarl af et transportmiddel!

En hurtig elcykel må køre på cykelstierne - naturligvis under hensyntagen til de øvrige cyklister. En Speed Pedelec er lydløs, så husk altid på, at andre cyklister ikke nødvendigvis kan høre dig komme susende. Samtidig kan langsommere cyklister blive overrasket over din fart og derfor have svært ved at bedømme afstande og manøvrer. Derfor skal du på en Speed Pedelec sørge for, at tilpasse farten til dine omgivelser og skrue ned for hastigheden, når du befinder dig i tæt trafik.

Få mere frisk luft og mindre stress i hverdagen

En Speed Pedelec er et fantastisk alternativ til dig, som ønsker at skifte bilen ud - eller kombinere den - med et mere miljøvenligt transportmiddel. Er der langt til arbejde, kan du på en hurtig elcykel komme hurtigt frem og samtidig få både motion og frisk luft. Og så slipper du også for at sidde i kø og lede efter parkeringspladser. En Speed Pedelec er desuden oplagt for dig, der måske har svært ved at klare bakkerne på egen hånd og som måske af samme grund helt har opgivet at cykle.

Da en Speed Pedelec skyder en maksimal fart på 45 km/t, betyder det dog, at du skal tænke lidt ekstra over sikkerheden. Du skal derfor altid køre med lys på din Speed Pedelec, ligesom du altid skal bære cykelhjelm. Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at man bruger en særlig cykelhjelm, som er udviklet til netop Speed Pedelecs. Du skal være over 15 år for at køre på en hurtig elcykel og er du under 18 år, kræver det, at du har et kørekort til knallert eller til bil - jvf reglerne om kørekort til 17-årige. Er du over 18 år, er det ikke nødvendigt med kørekort.

Få medvind selv op ad bakkerne

Se udvalget af speed pedelecs fra HelloRider herunder:

Har du en almindelig cykel i øjeblikket, og overvejer du at skifte den ud med en hurtigt elcykel eller en Speed Pedelec, vil vi anbefale, at du overvejer dine behov. Skal du først og fremmest bruge en elcykel til bykørsel, kan det være, at du i første omgang skal “nøjes” med en regulær elcykel med en topfart på omkring 20 km/t. Men skal du derimod tilbagelægge længere afstande, kan en Speed Pedelec være det, der passer til dig og dine behov for, at komme frem i verden!

Er du i tvivl, så kom ind og få en snak med os om de forskellige muligheder.

Find os på Facebook

Sammenlign produkter