En ladcykel er både hyggelig og praktisk, når det kommer til at transportere familien eller bæreposerne fra A til B. Derudover er ladcyklen også et miljøvenligt alternativ til bilen. Vi kommer her med et par gode råd om ladcyklen.

Vedligeholdelse

En ladcykel kræver regelmæssig vedligeholdelse af bestemte dele såsom gear, bremser og andre sliddele. Derudover er det også en god ide at vaske ladet i ny og næ, så den forbliver ren og lækker for dine børn at sidde i. En punktering kan også forekomme på en ladcykel - som med alle andre cykler. Punkteringer er dog forholdsvis nemme at tage sig af, enten hjemme eller hos cykelforhandleren.

Vægt og last

Der findes ingen generel bestemmelse for, hvor meget du må læsse en ladcykel med, ej heller hvor meget dine børn må veje for at sidde i en ladcykel. Dette er alene op til fabrikanten at bestemme. Vi vil derfor råde dig til at læse fabrikantens oplysninger grundigt før brug. Overlæsser du din ladcykel kan du nemlig risikere, at den ikke længere kan bremse ordentligt eller, i værste tilfælde, at den falder sammen.

Husk cykelhjelmen

Kører du med dine børn i ladet, så er det en god ide at lade dem bære cykelhjelm af sikkerhedsmæssige årsager. Derudover skal de også spændes fast, helst med både mave- og skridtsele, så de sidder sikkert i ladet under hele cykelturen.

Kør hensynsfuldt

En ladcykel fylder cirka ligeså meget som to almindelige cykler. Det er derfor en god ide at være ekstra forsigtig i forhold til dine medtrafikanter, når du cykler på cykelstierne. Derudover skal du også have in mente, at en ladcykel kan vælte. Vær derfor opmærksom når du bremser og svinger, så du ikke vælter sammen med potteplanter, indkøbsposer eller børn. Tag dig derfor god tid før et sving og brems i god tid.

Motor eller ej

Ladcykler kan i dag købes både med eller uden motor. Hvilken der passer bedst til dig afhænger af dine egne behov, samt hvad du forventer, at ladcyklen skal anvendes til. Dem som vælger at erstatte fx den offentlige transport har stor glæde af en ladcykel med motor, da det gør det nemmere at komme frem og tilbage. Motor eller ej, en ladcykel er altid utrolig praktisk.

Nyt hos HelloRider: Bakfiest.nl

De populære ladcykler fra Bakfiets.nl er nu endelig blevet en del af vores sortiment. Disse ladcykler er af højeste kvalitet! Ladcyklerne ligger komfortabelt på vejen og kan rumme alt lige fra potteplanter, sodavandskasser og børn. Ladcyklerne fra Bakfiest.nl er designet med børnetransport som hovedformål og er derfor utrolig praktiske, når du fx skal bringe børnene til og fra skole. Ladcyklerne kan ligeledes købes med eller uden motor afhængig af, hvad du foretrækker.

Se vores store udvalg af ladcykler fra Bakfiets.nl her