Shop batteri til din elcykel

Shop batteri til din elcykel

Batteriet på din elcykel giver motoren strøm. Strømmen bruges hurtigere jo mere du sætter den til at hjælpe og derved rækker over en kortere distance. Dit elcykel batteri skal oplades på samme måde som din telefon eller dit kamera.

Shop batteri til din elcykel

Trænger din elcykel til nyt batteri? Hvis din elcykel løber tør for kræfter allerede efter et par kilometer, - eller måske slet ikke oplader, er det på tide at skifte batteriet ud med et nyt. Heldigvis findes der et stort udvalg af forskellige batterier, der kan få din elcykel op i tempo igen. Vi har samlet et udvalg af batterier, der kan forlænge levetiden på din elcykel fra mærkerne: Bosch, Brinckers, EBSC og Stromer.

Hvilket batteri skal jeg vælge?

Dit nye batteris størrelse afhænger helt af dit daglige transportbehov. De store batterier på 500+ Wh giver dig mulighed for at køre flere kilometer, hvis du pendler over længere strækninger, mens de mindre 300-400 Wh er velegnede til kortere ture. Vælg altid et batteri der er konstrueret til din elcykels mærke. Det sikrer at du får et godt fit, som passer bedre i længden. Hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon, e-mail eller chat, så guider vi dig til den bedste løsning.

Hvorfor løber jeg tør for strøm?

Når du køber din elcykel, er batteriet helt nyt og klar til brug. Måske trænger det til en opladning første gang du skal cykle, men oftest er batteriet holdbart i hele 2-3 år frem. Levetiden varierer, fordi kapaciteten på elcykel batterierne udvikler sig forskelligt. Jo mere du cykler, oplader eller lader motoren trække, jo mere aftager kapaciteten og batteriets rækkevidde. Særligt kulde, vægt, terræn, vejforhold og dæktryk gør en forskel - og hvis du træder mindre i pedalerne, vil batteriet hurtigere løbe tør for strøm og holdbarhed. Nogle firmaer specialiserer sig i en slags reparation af elcykel batterier gennem udskiftning af cellerne, sådan at levetiden fornys med op til 800 opladninger. Det er en god og billig løsning for de fleste, men i visse tilfælde mister din elcykel nogle af dens tidligere funktioner. Hvis du vil være sikker på at din elcykel holder sig som ny, kan vi varmt anbefale at anskaffe dig et nyt batteri af samme producent som din elcykel.

Sådan forlænger du batteriets levetid

Vi har samlet de bedste råd til dig, der gerne vil forlænge holdbarheden mest muligt på dit elcykel batteri:

Oplad ofte - og tørt

Batterier holder længst ved stuetemperatur. Det gælder også for elcykel batterier. Sørg for at oplade indenfor ved temperaturer over 20 grader efter hver cykeltur.

Tag med indenfor

Nattefrost og kulde ved under 5 grader, tager en stor del af dit batteris levetid. Husk derfor altid at tage det med indenfor efter brug.

Pas på kondens

Ved store temperaturskift kan der dannes kondens både inde i og uden på batteriet. Vent med at oplade til kondensvandet er væk - så beskytter du bedst batteriets printkort.

Hjælp din motor

Jo mere din elcykel trækker, jo hurtigere slides batteriet. Du kan forlænge levetiden med egen pedalkraft - eller planlægge ruten uden om de stejle bakker. Det er med til at spare på batteriet over tid.

Batterityper

Der findes flere forskellige typer elcykel batterier. Et elcykel batteri kan sidde forskellige steder på cyklen alt efter mærke og model samt hvilken type cykel. Batteriet kan sidde integreret i bagagebæret, på skrårøret hvor flaskeholderen normalt sidder eller inde i rammen, som typisk ses på de lidt dyre modeller. Batteriet er altid pænt integreret eller placeret så du på ingen måde føler det til gene. På sportscykler er batteriet altid placeret i midten sammen med motoren for den mest optimale vægtfordeling. Med et batteri placeret i cyklens stel vil folk du passere næsten ikke kunne se at det er en elcykel.

Elcykel batteri

Gennemsnitlig rækkevidde beregnet efter batteristørrelse

Den gennemsnitlige rækkevidde angiver hvor mange kilometer du kan køre på et fuldt opladt batteri. Leverandørens gennemsnitlige rækkevidde er normalt beregnet under ideelle forhold.

  • 340 Wh: 45-60 km
  • 450 Wh: 40-80 km
  • 500 Wh: 50-100 km
  • 600 Wh: 80-110 km
  • 750 Wh: 110-130 km

Batterikapacitet

Kapaciteten på et elcykel batteri er forskelligt, de fleste elcykler har i dag et 300 eller 400 watts batteri. På nogle cykler er det også muligt at bestille et 500 Wh. batteri til en højere pris. Batteriets størrelse kommer efter dit behov af cykelture, og hvor langt du vil kunne cykle før det skal lades op. Det mest solgte batteri i dag er 400 watt og som dækker langt de flestes behov. Et 400 watts batteri kan have forskellige distancer alt efter motor og brug. Jo mere assistance du indstiller cyklen til jo mere strøm vil du bruge.

Shop 36v batterier til elcyklen

Forlæng din elcykels levetid med et solidt 36v batteri, der udvider din rækkevidde og trækkraft. Med tiden kan din elcykels batteri blive hurtigere flad. Det sker helt af sig selv, i takt med at batterikapaciteten aftager ved brug eller kontakt med vind og vejr. For nogle batterier sker det hurtigere end for andre. Det kan være at du kører længere strækninger ofte - eller at batteriet har fået frost i garagen over vinteren. Derfor skal du sørge for at opgradere dit batteri, når elcyklen ikke holder tempoet længere. I denne kategori finder du elcykel batterier med en batterispænding på 36 volt, som er den mest brugte batteritype i e-bikes. Du kan også købe de lidt mindre 24v batterier hos os - bare sørg for at batterispændingen matcher din elcykel.

Hvilken batteristørrelse skal jeg bruge?

Nu bliver det lidt teknisk. Der findes overordnet set to typer batterier, der er gode at investere i - litium-ion (Li-ion) og litium-polymer (LiPo). Begge kan oplades hurtigt og tåler småopladninger, når du har travlt. Det sidste er ret vigtigt, for visse batterityper mister hurtigt kraft, hvis de ikke behandles rigtigt. Når du skal vælge batteristørrelse (eller batterispænding), er det vigtigt at du matcher batteriet med din elcykels mærke. Du kan ofte se på batteriet, hvilke elcykler det passer til.

Nu skal du vælge batterikapacitet. Batterikapaciteten bestemmer hvor langt du kan køre på én opladning - ikke medregnet terræn og pedalindsats. Det udregnes i Watt-timer (Wh), som du kan se under specifikationerne på din elcykel.

Man siger at: Batteriets Ah (Ampere timer) x V (volt) = Wh (Watt-timer) Det betyder at elcykler med 24, 36 og 48 volt kan have vidt forskellige rækkevidder (Wh) - afhængig af batteriets Ampere timer (Ah). Så - når du skal finde din elcykels nye batteri, skal du holde øje med både volt, Ampere timer (Ah) og distance (Wh) - og hvilket elcykelmærke, de er konstrueret til. Du er altid velkommen til at spørge vores cykeleksperter til råds på telefon, e-mail eller chat, hvis du har spørgsmål til batteristørrelser eller elcykler generelt.


Tip:

Den ideelle temperatur til opbevaring af dit batteri til elcyklen er omkring stuetemperatur, ca. mellem 15-25°C. Det er ikke godt for batteriet at blive opbevaret for koldt eller varmt, da det vil ødelægge de celler der er i batteriet, og vil mindske levetiden på dit batteri. Vi anbefaler i de koldere tider at tage batteriet med indenfor eller pakke batteriet ind i et hylster hvis det opbevares udenfor huset.


Batteriets vægt på en elcykel

Batteriet på din elcykel skal behandles på samme måde som batteriet i din telefon. Du kan lade det op jævnligt, men ikke nødvendigt lade det op efter hver tur. I displayet på cyklen er der vist hvor meget batteritid der er tilbage, så du kan forberede dig, hvis nu du ved at du skal ud på en længere tur. Det er ikke godt for batteriet af blive tømt helt hver gang, dette vil mindske levetiden på det. Hvis du ikke bruger batteriet i længere tid, skal du altid sørge for at lade batteriet op. At lade det ligge tomt er ikke godt for kvaliteten af batteriet.


Tip:

Når du køber et elcykel batteri til en elcykel følger der en oplader med cyklen til at oplade batteriet. Der findes systemer der tilbyder forskellige oplader for at lade batteriet hurtigere op. Du kan på den måde vælge et batteri med større kapacitet for at lade det op hurtigere. Hvis du bruger cyklen dagligt til at pendle til og fra arbejde kan vi anbefale at have en oplader på arbejdspladsen så du nemt kan oplade batteriet i arbejdstiden. Opladere kan købes løst til alle systemer.


Find os på Facebook

Andre spørgsmål?

Har du andre spørgsmål efter at have læst mine tip? Ring til mig eller en af mine kolleger.

Sammenlign produkter