Hellorider.dk - Vigtigt om speed pedelecs

Med produktionen af elcykler i rivende udvikling er der specielt en type elcykel, som overgår dem alle på både fart og køreegenskaber. En speed pedelec er en elcykel som kan opnå en topfart på 45 km / t og som er beregnet til alle dem, som har brug for mere fart og kraft end en normal elcykel tilbyder.

Hurtigere, stærkere, sjovere: Topfart på 45 km / t

En speed pedelec er en sporty elcykel, som er specielt velegnet til pendling. Med sine 45 km / t gælder der særlige regler for brugen af speed pedelecs i henhold til fart, forsikring og generelle love for færdsel i bymiljøer og på cykelstier.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor hurtig er en speed pedelec?
Denne type cykel kan nå en topfart på 45 km / t. Der skal dog trædes i pedalerne for at opnå denne hastighed!
Er der en promillegrænse for kørsel på en pedelec?
Ja, promillegrænsen er 0,5 og der er nulgrænse for euforiserende stoffer.
Skal jeg bruge en hjelm?
Ja, Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at du bruger en særlig speed pedelec-hjelm (godkendt efter NTA 8776), som beskytter hovedet bedre end en almindelig cykelhjelm. *Du skal desuden køre med lys på cyklen hele døgnet.
Hvorfor er der et spejl på styret?
Bagspejlet på rattet er obligatorisk og er der for din egen sikkerhed. Ved højere hastigheder er det farligt at kigge bagud for at kontrollere trafikken.
Skal cyklen registreres?
Nej, ifølge forsøgsordningen pr. 1. juli 2018 bortfalder kravet om, at speed pedelecs skal indregistreres som stor knallert. Hold venligst øje med om dette krav ændres når forsøgsordningen udløber.
Hvad er rækkevidden?
Rækkevidden på en speed pedelec, altså afstanden man kan køre på et fuldt opladet batteri, er forskelligt afhængigt af mærke, motor og batteritype. De fleste speed pedelecs har en rækkevidde på ca. 40-100 km på et opladet batteri. Husk, at batteriet løber hurtigere tør, hvis du giver den fuld gas!
Må jeg bruge min speed pedelec på cykelstien?
Ja, den 1. juli 2018 trådte en ny forsøgsordning for speed pedelecs i kraft. Du skal køre efter cykel-reglerne hvis du køre på cykelstien. Dvs. at du skal køre på cykelstien, hvis der er cykelsti og følge cyklistsignaler og -skiltning.
Skal jeg tegne en forsikring?
Ja, en pedelec skal altid være forsikret. Du skal have tegnet en lovpligtig ansvarsforsikring og altid medbringe din præmiekvittering. Når du kører på speed pedelec, er du erstatningsansvarlig for skader, du forvolder, på samme måde som hvis du kører andre motordrevne køretøjer, fx knallert eller bil.
Hvad er minimumsalderen for at måtte køre på en speed pedelec?
Det er forbudt at køre på speed pedelec, hvis du er under 15 år. Hvis du er 15 – 17 år, skal du have kørekort til lille knallert eller have taget kørekort til bil efter reglerne om kørekort til 17-årige. *Hvis du er 18 år eller derover, er der ikke krav om kørekort.
Hvad er betænkningstiden for returnering af en speed pedelec?
Når du køber en speed pedelec har du 14 dage til at ændre mening. Se her betingelserne for returnering.